Fagbladet Ingeniøren fra Teknologiens Mediehus har lavet et forsøg: Hvor svært er det at kopiere en elektronisk nøgle og dermed få adgang til tusindevis af lejligheder over hele Danmark. Spoiler: Det er desværre ret nemt.
Hør den foruroligende podcast her:
Vi er sikkerhedsnørder
Der er ingen tvivl om, at vi er sikkerhedsnørder hos Securicom. Derfor har vi heller aldrig solgt den type systemer, som nævnes i podcasten fra ing.dk.
Fakta: Forsikring ved indbrud
Det er typisk din indbo-forsikring, der dækker, hvis du har haft indbrud. Dog skal du være opmærksom på, at der i de fleste policer står, at der skal være tegn på indbrud for at forsikringen dækker. Men hvis tyven har brugt en kopieret brik for at få adgang til din lejlighed, så vil der jo ikke være tegn på indbrud – så medmindre tyven har lavet rod i lejligheden i et forsøg på at finde værdigenstande, så kan det være svært for dig at bevise indbrud overfor dit forsikringsselskab.
Bor du i en lejlighed, hvor du låser dig ind med en brik, så tal med boligselskabet om sikkerheden – og evt. med dit forsikringsselskab vedr. din indbo-forsikring.
Problem over hele Danmark
Selvom Mads Lorenzen fra Ing.dk har fortrinsvis undersøgt boligselskaber i og omkring København, men der er ingen tvivl om, at lignende forældede digitale låsesystemer er installeret i boligselskaber over hele Danmark. Det giver let spil for indbrudstyve.
I podcasten fortæller Mads Lorenzen, at mindst 9.000 lejligheder rundt omkring i Danmark står åbne for indbrudstyve med en smule teknisk snilde. Disse lejligheder er nemlig udstyret med et forældet digitalt låsesystem, som er utrolig nemt at hacke på kun ganske få minutter.
Det lykkedes Mads, at kopiere digitale nøgler fra forskellige boligforeninger og lave dem til universalnøgler. Det betyder, at han pludselig havde adgang til alle døre i den enkelte forening.
Er du usikker på sikkerheden i din boligforening?
Securicom leverer og opsætter kun låsesystemer af højeste standard. Det betyder, at man som beboer i en boligforening kan være tryg ved, at ingen andre end ens egen familie (som har en brik) har adgang til ens hjem.