Fleksibelt låsesystem til Kalundborg Kommune

Kalundborg Kommune havde en særlig udfordring i forhold til adgang til nøgler. En moderne, vejrbestandig og elektronisk nøgleboks var løsningen.

Udfordring: Kalundborg Kommune havde lavet en grejtrailer, som foreninger skulle kunne låne til at pleje grønne områder. Men udlevering af nøglen skulle foregå sikkert og uden manuel indblanding. Det var en udfordring, som vi selvfølgelig fandt en løsning på.

Den rigtige nøgleboks

Det var ikke umiddelbart nemt at finde en sikker løsning på udfordringen. For hver gang grejtraileren skulle lånes ud, så skulle låneren kunne åbne nøgleboksen med en ny og unik kode, som ikke var identisk med den kode som tidligere låner havde brugt.

Så hver låner skulle have en unik kode, som kun kunne åbne nøgleboksen i det tidsrum grejtraileren skulle udlånes i. Og det hele skulle gøres automatisk.

De unikke dagskoder skulle derudover kunne generes uden elektronisk adgang til nøgleboksen, hvilket lød svært … og måske dyrt for kunden. Men nej…

Prisen er 1.550,- inkl. moms ekskl. montering.

Vi valgte at forsøge med en af vores bedste elektroniske nøglebokse, da den som udgangspunkt levede op til de kvalitetskrav, som Kalundborg Kommune havde stillet. Den skulle være IP65-certificeret og være nem at bruge.

Og så kommer nøgleboksen med et API – altså et sæt koderegler som gør, at man kan bede noget software om at generere koder uden at “tale” sammen med boksen.

Vi måtte have udviklere på banen

Igennem mit netværk fik jeg kontakt med en virksomhed, som var parat til at påtage sig opgaven. Vi og kommunen stillede disse krav:

  • Grejtarileren skulle kunne bookes via en formular på en hjemmeside
  • Der må ikke kunne laves dobbeltbookinger
  • Låner skal identificere sig selv med kontaktinformation og forening
  • Dagskoder skal generes og sendes til låner
  • Mail skal sendes til de folk, der efterser grejtraileren efter hvert udlån
  • Og det hele skal foregå automatisk

Det viste sig, at kodereglerne (API’et) kun tillod at generere dagskoder for dags dato – altså samme dag som de skulle bruges, men det arbejdede udviklerne udenom på en smart måde.

Udviklerne var nødt til at tjekke på afhentningsdatoen for udlånet inden de bad kodereglerne (API’en) om at lave en dagskode. Ønskede låner at hente traileren dags dato, så blev der straks genereret en kode og sendt på mail, men var datoen for afhentning ude i fremtiden, så fik låner ikke en mail med det samme.

Der blev opsat et automatisk job (kode), som hver dag kl. 06:00 tjekker, om grejtraileren enten skal hentes eller afleveres – og finder koden en afhentning/aflevering på dags dato, så generes der en dagskode, som sendes til låner.

Kalundborg Kommunes grejtrailer står på en kommunalt overvåget område.

Meget tilfreds med løsningen

Løsningen har nu været LIVE i noget tid og Kalundborg Kommunes grejtrailer har været lånt ud til lokale foreninger flere gange uden noget besvær.

Udover, at materiellet i grejtraileren skal gennemgås efter aflevering (når det har været i brug), så er der ingen manuelle opgaver ind over. Booking, generering af dagskoder og udlån foregår helt automatisk – og det gør informationen til lånere også.

Vores kontaktperson hos Kalundborg Kommune er meget glade for løsningen. Alle deres krav til løsningen er blevet opfyldt og brugerne synes det er nemt at låne grejtraileren.

Mange anvendelsesmuligheder

Løsningen til Kalundborg Kommune var meget unik i forhold til brugere, booking og dagskoder, men løsningen kan nemt tilpasses så den kan bruges næsten uanset behov. Det kunne f.eks. være:

  • Udleje af lejligheder, værelser, sommerhus mv.
  • Udlån af mødelokaler, shelters, bil, cykler mv.

Ja, ved alle tænkelige scenarier, hvor du gerne vil have styr på, hvem der får adgang til en nøgle, er denne løsning oplagt.

Der er også mulighed for at udvide løsningen ved brug af sms. Det kunne f.eks. være ved lån af et mødelokale:

  1. Lånerens mobilnummer registreres i systemet
  2. Låner står foran nøgleboksen og følger guiden: Send “Boks1” til 1212
  3. Systemet genkender mobilnummeret
  4. Systemet sender en engangskode eller dagskode tilbage til mobilnummeret
  5. Låner kan åbne nøgleboksen ved at bruge koden

Det er sikkert og meget fleksibelt – og har mange anvendelsesmuligheder.

Kontakt Securicom

Kunne du have behov for en lignende løsning, så er du meget velkommen til at kontakte os på  telefon 70 26 61 77 eller [email protected]

Del dette indlæg

Andre indlæg

Flådestyring og miljøvenlig Kørsel: Vejen mod bæredygtighed
Flådestyring
Jess Forman

Flådestyring og miljøvenlig Kørsel: Vejen mod bæredygtighed

Miljømæssige udfordringer og klimaforandringer er blevet nogle af de mest presserende spørgsmål i vores tid. Som en del af bestræbelserne på at mindske vores påvirkning på planeten, er virksomheder begyndt at tænke i bæredygtige baner, ikke kun i produktionen, men også i transportsektoren. Flådestyring og miljøvenlig kørsel er blevet to vigtige komponenter i denne indsats.

Læs mere »
Sådan vælger du det rigtige byggepladsovervågningssystem
Byggepladsovervågning
Jess Forman

Sådan vælger du det rigtige byggepladsovervågningssystem

At vælge det rigtige byggepladsovervågningssystem er en vigtig beslutning, der kan have stor indflydelse på dit byggeprojekts succes. Ved at identificere dine specifikke behov, vælge kameraer af høj kvalitet, sikre brugervenlighed og tilgængelighed, vælge et fleksibelt system og prioritere sikkerhed og privatliv, vil du være godt rustet til at sikre en effektiv og sikker byggeplads.
I denne blog vil vi udforske de vigtigste faktorer, du skal overveje, når du vælger et byggepladsovervågningssystem.

Læs mere »
Optimering af Køretøjsydelse: GPS Flådestyringstips
Flådestyring
Jess Forman

Optimering af Køretøjsydelse: GPS Flådestyringstips

Effektiv flådestyring er afgørende for virksomheder, der er afhængige af køretøjer til deres daglige drift. Ved hjælp af GPS-flådestyringssystemer kan virksomheder opnå bedre kontrol over deres flåde, øge produktiviteten, reducere omkostningerne og forbedre køretøjets ydelse. I denne blog vil vi udforske nogle vigtige tips til at optimere køretøjsydelsen ved hjælp af GPS-flådestyring.

Læs mere »
privatperson
Elektronisk kørebog
Jess Forman

Kan man som privatperson bruge en elektronisk kørebog?

Der er en række fordele ved at bruge en elektronisk kørebog, også som privatperson, og bruger du din egen bil på arbejdet, så har du og arbejdsgiver nøjagtig dokumentation herfor. Derudover kan du bruge den elektroniske kørebog til at dokumentere din kørsel i forhold til befordringsfradraget på din selvangivelse rubrik 51.

Læs mere »
Juridiske og etiske aspekter af byggepladsovervågning
Byggepladsovervågning
Jess Forman

Juridiske og etiske aspekter af byggepladsovervågning

Byggepladsovervågning er en stigende praksis i Danmark, hvor avancerede teknologier som kameraer, droner og sensorer bruges til at forbedre sikkerheden og effektiviteten på byggepladser. Men indførelsen af denne teknologi rejser vigtige juridiske og etiske spørgsmål, som skal adresseres for at beskytte individuel privatlivets fred og sikre ansvarlig databehandling.

Læs mere »